 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Paratviden
- Far, hvem var Columbus? - Sig mig en gang, knægt! følger du overhovedet ikke med i religionstimerne?
punkerne
2 punkere mødte en præst, der havde armen i gibs.
”Hvordan er dét sket?” spurgte de ham
”Jeg faldt og brækkede armen i badekarret”, svarede præsten
”Hvad er et badekar?” spurgte den ene punker den anden, da præsten var gået
”Aner det ikke” svarede hans kammerat ”jeg kommer ikke så meget i kirke”
AT FORSTÅ GUD
En mand forsøgte at forstå Gud, og spurgte derfor: - Gud, hvor lang tid er en million år for dig? - En million år er som et sekund for mig, svarede Gud. - Men hvor meget er så en million kroner for dig?, ville manden vide. - En million kroner er et par håndører for mig, svarede Gud. - Må jeg så ikke bede om et par håndører af dig? spurgte manden. - Jo selvfølgelig svarede Gud; lige et sekund.....
Baptistgudstjenesten
En fulderik kommer ved et tilfælde ind midt i en baptistgudstjeneste, der foregår ved bredden af en flod. Han fortsætter ud i floden og standser op foran baptist-præsten. Præsten bemærker den fulde mand og siger: - Er du rede til at finde Jesus? Fulderikken kigger på præsten og siger: - Ja, det er jeg. Præsten tager fat i fulderikken, dukker hans hoved ned under vandet et øjeblik og trækker ham derefter op igen. - Har du fundet Jesus? - Nej, det gjorde jeg ikke, sagde manden. Præsten dukker ham igen ned under vandet, denne gang lidt længere, trækker ham op igen og siger. - Nå, fandt du så Jesus? - Næhh, det gjorde jeg ikke. Præsten tager utålmodigt fat i ham igen og holder manden nede under vandt i mindst 30 sekunder
og trækker ham derefter op igen og siger i en barsk tone: - Min gode mand, har du nu fundet Jesus? Den fulde mand tørrer sig over øjnene og siger til præsten: - Er du sikker på, at det var her, han faldt i?
Sladder
Fru Severinsen var travlt beskæftiget med opvasken, medens hendes mand
gennem gadespejlet i stuevinduet holdt byens hovedgade under opsigt.
- Der kommer det kvindemenneske, som præsten lever sammen med.
Fru Severinsen tabte en af de fine søndagskopper ned i vasken, gled i gulvtæppet,
da hun for om hjørnet, og væltede akvariet, fik foden i en ledning og trak
bordlampen på gulvet, inden hun omsider nåede frem til gadespejlet.
- Jamen det er jo bare præstens kone svarede hun arrigt.
- Ja selvfølgelig. Hvem ellers?
KIRKEGANG
Jeg synes aldrig jeg ser dig i kirken om
søndagen, sagde præsten.
- Næh, jeg synes der er så mange skinhellige derhenne.
- Det skal du ikke tage dig af, - der er altid plads til én til .........
Præstesnak
3 præster delte kupé i et tog. Turen var lang, og for at slå tiden ihjel, besluttede de at fortælle lidt om sig selv.
”Ser I” sagde den første ”Jeg har meget svært ved at holde fingrene fra de unge piger, når jeg er udenbys”
”Og jeg har det med at gå på værtshus og drikke mig plakatfuld, når jeg er væk hjemmefra” sagde den anden
”Og jeg er slem til at løbe med sladder...” sagde den tredie.
grisen
En præst havde fundet en død gris i en grøftekant, så han ringede til politiet og fortalte om fundet. Betjenten, der ikke var uden humor, svarede præsten, at han troede, at kirken selv tog sig af de døde. Hertil svarede præsten hurtigt: - "Ja - men vi underretter altid de nærmeste pårørende!"
Josef og Maria
Josef og Maria drog rundt fra sted til sted og kunne ikke få noget værelse for natten. Til sidst blev Josef utålmodig og nærmest råbte til endnu en hotelvært: ”Kom nu! Giv os et værelse! Kan du ikke se, at min forlovede er gravid?!” ”Det har jeg altså ikke haft noget med at gøre” svarede værten. ”Heller ikke jeg!” sagde Josef.
Præsten og kineseren
En præst blev tilkaldt til et hospital, hvor en meget ilde tilredt kinesisk mand lå i ilttelt eller respirator eller hvad det nu hedder. Præsten satte sig ved mandens seng, og pludselig rettede kineseren sig op og råbte noget til præsten, mens han gjorde vilde fagter med hænder og arme. Et par minutter efter døde han. Præsten, der ikke forstod kinesisk, gik ned til overlægen og spurgte, om han kunne få oversat, hvad manden havde sagt til ham. Det kunne han, hvorpå præsten gengav kineserens ord, som han nøje havde indprentet sig. Han fik det også oversat. Kineseren havde sagt: ”Fjern dine store plader fra luftslangen, din idiot!”
Fra Paradisets Have
Adam drev omkring i Edens have og følte sig ensom.
"Hvad er der i vejen med dig?" spurgte Gud. Adam sagde han havde ikke nogen at tale med.
Gud sagde, at han ville lave ham en ledsager, og at det ville blive en kvinde.
Han sagde: "Kvinden vil samle føde til dig, og hun vil lave din mad,
og når du opdager tøj, så vil hun vaske det for dig.
Hun vil også være enig med dig i alle dine beslutninger og vil ikke hakke på dig,
og hun vil altid være den første til at indrømme at hun havde uret, når i har en uoverensstemmelse.
Hun vil rose dig!
Hun vil bære dine børn
og aldrig bede dig stå op om natten og tage dig af dem.
"Hun vil ALDRIG have hovedpine og vil altid give dig kærlighed og lidenskab når som helst du ønsker det."
Adam spurgte Gud: "Hvad vil en sådan kvinde koste ?" Gud Svarede: "En arm og et ben"
Så spurgte Adam: "Hvad kan jeg så få for et ribben ?"
”Så bliver det lidt anderledes” - resten er historie........
Var det biskoppen...?
2 forsumpede herrer sad en gang på et værtshus og fik en tår over tørsten. Pludselig greb den ene den anden i armen og pegede hen på ét af nabobordene og sagde: ”Sig mig; ham dérhenne, er det ikke biskoppen i Roskilde?”
”Det ved jeg ikke” svarede vennen ”lad os gå hen og spørge ham”
Som sagt, så gjort: de rejste sig og gik hen til manden og spurgte: ”Undskyld, men er De ikke biskoppen i Roskilde?”
Manden løftede hovedet fra sin drink og stirrede vredt på dem. Så begyndte han at bande og svovle og overfuse dem med alle mulige eder og forbandelser og grove skældsord og sluttede med, at det f....... var for dårligt, at man ikke kunne sidde i fred, hvorpå han rejste sig og gik ud af værtshuset og smækkede døren i bag sig med et brag.
De to venner stod lidt og kiggede på hinanden og kløede sig i nakken. Så sagde den ene: ”Pokkers! Nu finder vi aldrig ud af, om det var ham...”
Hunden
En præst kom forbi en flok drenge, der sad i kreds på gaden omkring en lille hund.
- Hvad gør I med hunden? spurgte han.
- Ham, der fortæller den største løgn, skal have den.
- Men, børn, dog, sagde præsten forfærdet, hvad er det dog, I siger? Da jeg var dreng, løj jeg aldrig.
- Han skal have hunden, sagde den største af drengene.
Forespørgsel
”2 fyre kommer ind på et værtshus.
”Har nogen en kat med en hvid ring om halsen?”
”Nej” svarer gæsterne
”Så var det præsten vi kørte ned!”
FRA DET GAMLE ROM
En kvindelig lærer i de små klasser viste en videofilm om kejser Neros
forfølgelse af de kristne i det gamle Rom. Man så bl.a. løverne kaste
sig over de stakkels martyrer.
En lille pige begyndte at græde, og læreren standsede filmen.
- Det var heller ikke rart at se på, trøstede læreren.
- Nej, hulkede barnet, og der var en af løverne, der ingen kristen fik.
ET TIP
Tre præster mødtes over en kop kaffe og konstaterede, at duer i kirken var blevet et almindeligt problem på egnen. "Jeg blev så rasende til sidst at jeg tog en haglbøsse og skød efter dem.
Men resultatet var blot, at jeg fik lavet en hel masse huller i kirkeloftet". "Jeg fangede dem levende og kørte dem 100 kilometer væk inden jeg slap dem fri, men da jeg kom tilbage til kirken, var de allerede nået tilbage" sagde den anden. "Ja, det lykkedes da mig at blive fri for dem," sagde den tredje; "Jeg gjorde simpelthen det, at jeg både døbte og konfirmerede dem, og siden har de aldrig vist sig igen."
|
|
|
 |
|
|
|